Den langhårede gravhund er en mellemstor racehund på korte ben. Pelsen skal være blød, lige eller kun let bølget og danne attraktive lange hår på ryggen af ben, ører og hale.
Den langhårede gravhund er en tapper, modig hund med en livlig personlighed og natur. Den langhårede gravhund siges at være roligere end den korthårede og den ruhårede variant, men den langhårede gravhund bevarer stadig racens selvstændige og til tider tilsyneladende stædige natur, men er også kendt for at være loyal og have et godt temperament.
Den er fremragende til at spore en duft udendørs, men er også en kærlig, menneskevenlig hushund. Det bør ikke komme som en overraskelse, at gravhunden er glad for lyden af sin egen stemme, med tanke på dens forfædres formål!
Gravhunden kan spores tilbage til det 15. århundrede i Tyskland og kom til Storbritannien med prins Albert. Gravhundenes korte ben gjordet det muligt for dem, at kravle ned i huller efter grævlinger og andre gravende dyr, hvor de gøede højlydt for at fortælle jægerne, hvor de var under jorden.
De nød stor popularitet i hele Storbritannien og Amerika i det 19. århundrede, selvom de mistede gunst under første verdenskrig på grund af deres germanske oprindelse.
I dag er gravhunden igen et populært familiekæledyr, og den langhårede gravhund er en attraktiv og glamourøs udgave af racen.
Det mest almindelige helbredproblem hos gravhunden er relateret til dens kropsform, hvilket gør den eksponeret for ryglidelser. Hjertesygdomme er også relativt almindelige hos racen. Som hos mange andre racer kan der forekomme forskellige arvelige øjenlidelser, og avlshunde bør rutinemæssigt øjentestes.
Raceklubben overvåger racens sundhed omhyggeligt og bør kontaktes for at få de mest opdaterede oplysninger og detaljer om enhver DNA eller yderligere test, de anbefaler. Raceklubber kan findes på Kennelklubbens hjemmeside.
Den langhårede gravhund kræver mindst en times motion om dagen. Sørg for, at den er god til at komme, når du kalder på den, før du slipper den løs, da den vil være tilbøjelig til at følge sin næse og kan komme ind i små rum og kravle under hegn!
Selvom dette ikke er en stor hund, er den langrygget, og man bør sørge for trin og ramper for at undgå, at den hopper på eller af møbler. Gentagne ture op og ned af lange trapper bør undgås, så gravhunden er bedre egnet til at bo i et-plans boliger. En lille til mellemstor have vil passe, så længe der tilbydes varierede gåture.
Din hunds kost skal have den rette balance mellem alle de vigtigste næringsstofgrupper, herunder en konstant tilførsel af frisk vand. Det er også vigtigt at foretage regelmæssig bedømmelse af kropstilstand for at sikre, at du holder din hund i ideel form , og husk at fodre den mindst to gange dagligt og i overensstemmelse med foderretningslinjerne til hundens specifikke foder.
Det er afgørende at sikre, at gravhunden ikke får lov til at blive overvægtig, da overvægt kan lægge pres på dens ryg.
Den bløde, lige pels er længere på brystet, maven, halen og bagsiden af benene - områder, der er mere modtagelige for sammenfiltring, hvis de ikke plejes grundigt mindst tre gange om ugen. Da pelsen ligger lavt mod jorden, kan den feje alt slags snavs op på gåture, så tjek den, når du kommer hjem. Tjek regelmæssigt ører og mellem potepuderne, og vær forsigtig, når du løfter denne langryggede race ned i badet.
Den langhårede gravhund er ikke en ideel hund til dem, der nyder hundetræning som hobby, men den er i stand til at lære det grundlæggende, herunder at gå uden snor, stille sig stille samt et rimeligt lydighedsniveau, når det kommer til at kalde den til sig. Det er typisk en venligsindet hund, men den skal stadig socialiseret grundigt med mennesker og andre dyr fra en tidlig alder.
Gravhunden kan være en god familiehund med større børn eller familier uden børn. Dens lange ryg bliver let beskadiget, og deres korte statur får nemt børn til at prøve at samle den op, især når den er ung, eller behandle den som legetøj, hvilket den ikke vil tolerere.
Mens mange hunde traditionelt anses for at være gode til børn, skal alle hunde og børn lære at omgås og respektere hinanden og være trygge sammen. Alligevel må hunde og små børn aldrig efterlades alene sammen, og voksne skal overvåge alle interaktioner mellem dem.
