Leonbergeren er en stor, stærk og muskuløs hund. Den har en usædvanlig egenskab i form af svømmehudsfødder, som gør den til en god svømmer. Den kan være løvegul, rød, rødbrun, sandfarvet (lysebrun eller creme) og alle kombinationer derimellem, med en sort maske. Voksne hanner måler 72-80 cm og vejer 34-50 kg. Voksne hunner måler 65-75 cm og vejer 30-50 kg.
Leonberger-hunderacen blev skabt i 1840'erne for at ligne løven på Leonberg-byens våbenskjold. Det er en krydsning mellem en Newfoundlænder og en Skt Bernard, og en tilbagekrydsning til en pyrenéerhund. Den blev meget populær, og mange fornemme mennesker ejede denne race. Men under første verdenskrig døde den næsten ud, da folk ikke havde råd til at fodre den. Den håndfuld hunde, der var tilbage, blev avlet der omhyggeligt fra frem til anden verdenskrig, hvor de næsten alle gik tabt igen. I dag er Leonbergeren stadig relativt sjælden, men den vinder frem i antal og popularitet.
Som med mange racer kan Leonbergeren lide af forskellige arvelige øjenlidelser og hofte- og albuedysplasi (ledlidelser, der kan være smertefulde og føre til mobilitetsproblemer). Det er derfor vigtigt at udføre øjentest og hoftebedømmelse forud for avl.
Som hvalp bør denne hund ikke overmotioneres eller tillades at gå op og ned ad trapper. Når knoglerne er ordentligt udviklede, kan træningen gradvist øges. Den voksne Leonberger skal have lange gåture og elsker at løbe rundt og lege. Den har også en stor forkærlighed for vand og en god svømmetur er det bedste, den ved. Et par timers daglig motion anbefales for at få en sund voksen.
Ud over at have kæmpe appetit nyder kæmpe racehunde godt af en anderledes balance af mineraler og vitaminer, der understøtter forskellige led- og bruskbehov. Leonbergeren er også tilbøjelige til at døje med oppustethed og maveproblemer, så prøv at fodre den mindre og hyppigere måltider for at hjælpe med at minimere risikoen.
Leonbergeren har en dobbelt pels, som består af en ret lang, tæt overpels og en tyk underuld. Den har en 'manke' af længere/tykkere hår rundt om halsen og brystet, og længere hår på benene. Pelsen skal børstes to eller tre gange om ugen for at fjerne dødt og løst hår og holde det i orden.
Mens mange hunde traditionelt anses for at være gode til børn, skal alle hunde og børn lære at omgås og respektere hinanden og være trygge sammen. Alligevel må hunde og små børn aldrig efterlades alene sammen, og voksne skal overvåge alle interaktioner mellem dem.
